Indenrigsminister undersøger ændringer i valgloven efter kritik

Efter folketingsvalget i 2022 fik Socialdemokratiet et ekstra mandat på grund af reglen om kredsmandaternes endelighed, hvilket gav rød blok flertal, selvom blå blok og Moderaterne havde fået flere stemmer. Denne situation har siden skabt bred politisk kritik, og næsten alle partier i Folketinget har ønsket en ændring af valgloven for at undgå, at et parti kan opnå flere mandater, end deres stemmetal berettiger til.

Beslutningsforslaget, som er fremsat af borgerlige partier og to løsgængere, sigter på at ophæve reglen om kredsmandaternes endelighed. Sophie Løhde har dog påpeget, at en paragraf ikke kan fjernes uden at finde en løsning, der sikrer korrekt fordeling af mandaterne. Derfor har ministeren bedt sit departement udarbejde forskellige modeller for ændringer, som skal være færdige medio 2026.

Valgsystemet fordeler i dag 135 kredsmandater ud fra stemmeandele i storkredsene og 40 tillægsmandater på landsplan for at udligne forskelle. Fordi kredsmandater er endelige, kan de ikke justeres, hvis der ikke er nok tillægsmandater til at balancere fordelingen. Dette princip har tendens til at favorisere større partier, hvilket kom Socialdemokratiet til gode i 2022.

Flere forskere og valgeksperter vil blive inddraget i arbejdet, som skal undersøge alternative modeller, så lignende situationer ikke gentages ved fremtidige folketingsvalg.

Fakta: Kredsmandater og valglov

• Minister: Sophie Løhde (V)
• Problem: Kredsmandaternes endelighed gav Socialdemokratiet ekstra mandat ved folketingsvalget 2022
• Fordeling: 135 kredsmandater i storkredsene og 40 tillægsmandater på landsplan
• Beslutningsforslag: Fremsat af borgerlige partier og to løsgængere
• Formål: Undersøge modeller for ændring, så store partier ikke får fordel
• Tidsplan: Forskellige modeller skal være færdige medio 2026
• Inddragelse: Valgeksperter og forskere skal rådgive om alternative løsninger